Ordensregler

Læs vores ordensregler grundigt igennem.
Overtrædelse af ordensreglerne kan betyde udelukkelse eller karantæne fra Rungsted Havbad.

Det er en god ide at læse ‘Ofte stillede spørgsmål’ her på hjemmesiden, inden din første tur i saunaen.

  • Bad altid i havet, inden du går i sauna
  • Ingen adgang uden armbånd. Hvis du ikke bærer armbåndet, vil du blive bedt om at forlade saunaen, selvom du har en kode og er medlem.
  • Som medlem må du kun tage dine egne børn med. På hverdage mellem kl. 5-14 er børn og unge dog ikke velkomne – dette gælder dog ikke i skoleferierne, hvor børn og unge under 18 altid er velkomne.
  • Sid på et håndklæde og vær altid tildækket i saunaen
  • Medbring en god portion omtanke, små stemmer og respekt for andre medlemmer.
  • Hæld ikke vand eller andre væsker på ovnen.
  • Skrubning, skuring og skrabning mv. er sundt og godt – bare ikke her.
  • Badeklubbens område er fotofrit og røgfrit, både inde og ude.
  • Saunaen er mobilfri.
  • Kom omklædt eller klæd om udendørs. Den lille sluse er IKKE beregnet til omklædning. Stil tasker, sko ell lign i ‘busskuret’ udenfor.

HUSK

Al færden og brug af saunaen samt badning er på eget ansvar. Følg de gode baderåd om aldrig at bade alene, bad kun hvor det er tilladt og slip ikke børn af syne.

Følg ’Rungsted Havbad’ på Facebook – og tip os, hvis noget er i stykker. Det er din sauna. Pas godt på den.

Varme hilsner bestyrelsen

Scroll to Top